Crowdlending investering 2020

Mine investeringer på Mintos.com

Crowdlending, den “nye” aktiv klasse.

De seneste par år er der kommet flere og flere af de såkaldte Crowdlending platforme til.

Og hvad er disse så? Jo ser du, Crowdlending er en form for investeringer hvor du låner dine penge ud, enten til private personer eller til virksomheder. Det kan altså være lån til istandsættelse af en ejendom, film, spil, caféer, billån osv. Afkastet består altså udelukkende af rente, som var du din egen lille bank.

Disse lån som du investerer i, vil dog ofte være lån til virksomheder eller personer, som ikke har haft mulighed for at få et lån i banken. Og det er så den første ting, der bekymrer mig. Du har nemlig sjældent adgang til personens økonomi. Dog kan du ved nogle virksomhedslån, se hvordan deres økonomi ser ud.

Der er både fordele og ulemper ved Crowdlending. Det som jeg synes er helt vildt attraktivt er, at adgangsbarrieren er meget lav. Nogle steder er den så lav som 10€ (75kr) og det er derfor utrolig nemt at komme i gang med at investere i denne type aktiv, sammenlignet med andre aktiver såsom aktier eller ejendomme. Nogle flere fordele er følgende:

Sådan fungerer Crowdlending (Mintos)
Sådan fungerer Crowdlending (Mintos.com)

Fordele

Diversificering

På mange af platformene har du god mulighed for at sprede din investering meget. En af de platforme jeg har penge på lige nu er Mintos.com, hvor jeg lige pt har investeret i 220 forskellige lån af 10-25€. Du minimerer dermed din eksponering, hvis en låner ikke skulle kunne betale tilbage på lånet eller hvis en låneudbyder går konkurs.

Kortsigtet

Mange af de lån, som er mulige at investere i, har ofte en kort løbetid 6-12 måneder. Du kan derfor opnå at få et pænt afkast på din investering, uden at skulle være bange for, at din investering pludselig falder 50% i værdi.

Likviditet

På nogle platforme har de et sekundært marked. Det er altså et marked, hvor du kan sælge de lån, som du har investeret i. Det kræver selvfølgelig at der er nogle som vil købe det. Du kan dog vælge at sælge lånet med en discount og gøre det mere attraktivt for andre, hvis du gerne vil have dine penge ud.

Adgangsbarriere

Som jeg tidligere nævnte, så er der en meget lav adgangsbarriere, så du kan komme i gang med at investere for bare 10€, hvor andre investeringer ofte vil have en større adgangsbarriere.

(Forudsigelig)

Denne er sat i parentes fordi jeg selv synes denne fordel er god. Det er nemlig at de afkast består af renter og ikke værdistigninger. Ved aktier ved du aldrig om aktien stiger 20% eller om den falder 20% et år. HVIS alt går som planlagt ved en Crowdlending investeringer, så kan du forvente en stabil rente igennem hele investeringsperioden. Grunden til at jeg selv bedst kan lide denne er fordi jeg gerne vil opbygge en større “strøm” af månedlige udbytter og renter, hvor disse skal være med til at give mig økonomisk frihed.

Ulemper

Der er bestemt også ulemper/risici ved Crowdlending.

En af dem er som sagt at man ved nogle platforme, som Mintos investere i lå, som ikke kunne blive finansieret af en bank. Dette kunne altså være tegn på, at banken mener der er for stor risiko i projektet til at de vil finansiere det. På nogle hjemmesider kan du dog sortere i disse lån, for at minimere din risiko for default på lånene.

Mangel på information.

Ved nogle af produkterne (lånene) kan det være svært at få meget information omkring den partner, som skal have lånet. På Crowdestor kan du læse meget om de forskellige projekter, som du finansiere. Hvorimod du ved Mintos kun får alder, køn, nationalitet af vide samt hvor mange lån individet har gennemført med den långiver.

Mangel på likviditet

Som jeg skrev tidligere, er der på nogle platforme et sekundært marked, hvor du kan sælge dine lån og dermed hurtigt blive ”likvid” igen. På en af de platforme jeg investerer i (Crowdestor), er der dog ikke dette. Du har altså ikke mulighed for at trække din investering ud, før at lånet er tilbagebetalt helt.

Den største risiko ved Crowdlending er dog default på den partner, som du låner til. Jeg vil derfor kraftigt opfordre til at diversificere dine investeringer meget. Dette burde dog ikke være noget problem, da du ofte kan investere meget små beløb. (På Crowdestor er minimums investeringer ofte på 50 €)

Min oplvelse

Jeg har kun været i gang med Crowdlending i lidt over to måneder. Jeg vil dog løbende komme med opdateringer omkring produktet, samt min oplevelse af de forskellige platforme, som jeg bruger. Lige nu kan jeg bedst lide Mintos, fremfor Crowdestor. Ved Mintos får jeg et lavere afkast, dog har jeg en bedre mulighed for at diversificere mine penge igennem 220+ lån. Ved Crowdestor er afkastet højere, men derimod kan du ikke diversificere dine investeringer lige så godt.


Personligt er Crowdlending ikke en af de aktive klasser, hvor jeg vil have største delen af min investering. Jeg vil dog have den med i mine investeringer da jeg synes at det er et rigtig interessant produkt, sammenlignet med mange andre investeringsprodukter. Indtil videre har jeg kun haft gode oplevelser med Crowdlending på de to platforme, hvilket nok også skyldes at jeg ikke har været i gang så længe.

Hvis du godt kunne tænke dig at få 0,5% i bonus på dine investeringer de første 90 dage. Så kan du anvende dette link til at oprette dig på Mintos.

Crowdestor tilbyder også dette link, hvor du kan få 1% i bonus de første 90 dage.

Hvis du gerne vil se hvad jeg har investeret i diverse platforme, så kan du læse om det her

Herunder kan du se et udsnit af mine investeringer indtil videre:

Mine investeringer på Crowdestor.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *