Den bedste bank 2020?

Billedresultat for saving money

I de nuværende tider kan det være svært at finde en kortsigtet investering, som stadig giver et afkast, der matcher inflationen. Før i tiden kunne man have sin pengene stående i sin bank, hvor banken ville give en pæn rente for ens indlån. Sådan er det ikke længere og der er flere banker, som vælger at give deres privatkunder negative renter. Det betyder at du som kunde ved en bank, skal betale for at have dine penge stående ved dem. Det kan derfor betale sig at kigge efter, om der er en bank som kan give en et bedre tilbud, end ens nuværende. Eller finde en bank som udbyder en pæn rente på indlån, så det kan fungere som kortsigtet investering.

Indtil videre har banker som Jyske Bank, Spar Nord & Sydbank, indført negativ indlånsrente for kunder, som har mere end 750.000 kr. indestående. Der kan dog være gratis penge at hente, hvis du er kunde ved den rigtige bank.

Indlåns rente for banker pr. 01/11/2019.

Jyske Bank: 0%

https://www.jyskebank.dk/produkter/priser/konti

Nordea:

Lønkonto: 0,1%

Boligopsparing & Uddannelsesopsparing: 0,05%

https://www.nordea.dk/privat/priser.html#tab=Indlan

Danske Bank: 0%

https://danskebank.dk/privat/priser-og-vilkaar/indlaan

Sydbank: 0%

https://www.sydbank.dk/omsydbank/priser/indlaan/

OBS! Disse tal er fra 01/11/2019 og kan herefter være ændret.

Ovestående tal er for de mest “normale” konti. Det skal derfor siges at nogle af disse banker giver bedre indlån, hvis man er et barn eller hvis man er ung. Her vil man ofte have mulighed for at få en noget pænere rente.

Min bank

Personligt er jeg kunde ved Sparekassen Kronjylland. Jeg skiftede til Sparekassen for ca. ét år siden, fra Nordea. Grunden til at jeg skiftede var, at jeg ved Sparekassen Kronjylland, kunne få en meget bedre indlånsrente. Da sparekassen IKKE er en bank har de garant. Det betyder at du kan “investere” op til 50.000 kr, som privat kunde og til gengæld får man 2,5% i rente på disse.

Da jeg selv er studerende får jeg gavn af dette på min indlånsrente. Her får jeg 3% på de første 20.000 kr., derudover har jeg garant på 50.000 kr., hvor jeg får 2,5%. Som Ung kan man også have en Ungkonto, hvor man får 0,25% på de første 30.000 kr. HVIS man som kunde så har garant, så får man 0,5% på alt OVER 30.000 kr.

Fordi jeg er kunde ved netop Sparekassen Kronjylland, får jeg pr 01/11/2019 2.365 kr. i rente på ca 188 tkr. Dermed får jeg altså en gennemsnitlig rente på 1,26%. Siden 1990 har inflationen i gennemsnit ligget på 1,86%. Dermed slår min indlånsrente IKKE inflationen. Indlånsrenten gør dog, at mine penge ikke taber nær så stor værdi, som de ellers ville have gjort. På linket herunder kan der læses mere om inflationen i Danmark de seneste år.

https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.asp

Hvis du er studerende og/eller ung, kan der være gode penge at hente igennem indlån. Det kunne derfor være en mulighed for dig at undersøge hvad DU får i indlån ved din bank og se hvilke indlån du kunne få ved alternative banker. Jeg kan varmt anbefale Sparekassen Kronjylland og ser frem til at få mine renter til december.

Herunder kan du finde et link til Sparekasen Kronjyllands hjemmeside, hvor du kan læse om deres indlån hvis du er under segmentet “Ung” (18-28 år)

https://www.sparkron.dk/ung

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *