Måneden der gik | Juni 2020

Aktier.

Så er jeg endelig tilbage efter et par måneder med meget fart på. De sidste par måneder er gået med en masse skole arbejde/eksaminer, men nu er der sommerferie.

Corona ramte os brat tilbage i marts og det reflekterede sig ret hurtigt i de finansielle markeder. Jeg kan derfor nok konstatere, at jeg startede med at investere på et historisk dårligt tidspunkt, nemlig lige inden alt ramlede sammen. For at gøre det værre investerede jeg stort i en af de aktier som blev ramt hårdt. Det var nemlig CCL (Carnival Corp), som tog et stort dyk da Corona for alvor spredte sig. Porteføljen blev ikke ramt så hårdt i starten, da Corona udelukkende befandt sig i Kina. Det gik dog stærkt da virussen først kom til EU og USA.

Ret hurtigt kunne jeg kigge på Saxoinvestor og se at jeg havde en konto, som var nede med 33%. og det er så her at man skal huske på at have is i maven, da det jo på et tidspunkt, gerne skal stige igen. Jeg var dog “fornuftig” under Corona og købte aktier, som jeg mente var gode investeringer. De har alle givet et ganske fornuftigt afkast, jeg har dog solgt fra i nogle af dem, da de steg meget, på meget kort tid.

Nogle af de aktier som jeg købte under Corona og som jeg stadig har er indtil videre.

Udover disse aktier har jeg øget i nogle af de aktier som jeg havde i forvejen. Dette er aktier som Danske Bank, Nordea, Matas, NRZ, Realty Income corp.

Jeg har dog ikke købt nogle aktier siden midt April, da ikke føler det kan “betale sig” på nuværende tidspunkt. Jeg føler stadig der er en vis usikkerhed omkring Corona, hvorfor jeg ikke mener at der er en sammenhæng mellem risk/reward.

Crowdlending.

Mintos.

På mintos har der også været en del uro, hvilket har resulteret i at flere långivere har fået lavere ratings af Mintos. Der er stadig flere og flere som bliver “nedgraderet” løbende og det er også derfor jeg indtil videre har sat mine investeringer på pause ved Mintos. Jeg afventer situationen og ser hvordan det udvikler sig med tiden, om 6-12 måneder mener jeg, at de/Mintos har været det værste igennem.

Ved en “normal” recession har vi ofte at arbejdsløsheden stiger langsomt over en længere periode. Ved Corona har vi dog at rigtig mange mennesker er blevet arbejdsløse relativt hurtigt, hvilket kan betyde at det “boom” der ville komme i default rates 6-12 måneder efter den egentlige recession allerede er her nu. Jeg har tidligere brugt et eksempel med kreditkort, hvor man kan se default rates stige ca. 1 år efter påbegyndt recession. Dette har været det bedste at sammenligne Mintos med. Recessionen er dog anderledes denne gang, sammenlignet med f.eks. 2008, da arbejdsløsheden er steget så hurtigt.

Mintos comparison, default rates.

Grundet ovenstående vil jeg være tryg ved at investere i Mintos om 6 måneder. Jeg er dog igang med at kigge på potentielle investeringer, som stadig er A+ eller A- på Mintos. Da jeg tror på at disse ikke vil blive “down gradet” så meget, at risikoen bliver for høj.

Crowdestor

Crowdestor har klaret sig rigtig godt igennem Corona krisen. Lige inden Corona var det flere scams på P2P markedet, hvilket skabte en del uro og medbragte udfordringer til diverse P2P platforme. Crowdestor har igennem hele scam perioden samt Corona været meget transparente og givet mange updates. Investorerne fik endda selv lov til at afgøre, hvordan lånene skulle håndteres. Det endte med at alle stemte for, at Crowdestor afgjorde hvornår de individuelle virksomheder kunne begynde at betale tilbage på deres lån.

Yderligere har Crowdestor udvidet markant i deres team og han ansat flere nye medarbejder. De har haft deres egne funding kampagner på Crowdestor, hvor at investorer som investere over 5.000€ har mulighed for at konvertere denne investeringer til aktier, fremfor et lån til crowdestor. Dette kunne have været en utrolighed interessant mulighed, hvis jeg havde haft 5.000€, som jeg turde være “high risk” med.

Going forward

Fremadrette vil jeg ikke investere i aktier, jeg vil derimod spare op og være likvid. Jeg er færdig med mit studie næste år og regner med at få et job relativt hurtigt. Dette vil give mig et sikkerheds net, så jeg kan begynde at investere i ejendomme, jeg skal dog have til udbetaling af ejendommen, hvorfor der skal “skrabes” sammen.

Ydereligere vil jeg lægge mit fokus på at finde “alternative” indtægts kilder. Jeg har et par muligheder jeg kigger på, som gerne skulle kunne generere en pæn side indtægt. Det vil dog være noget, som ikke tager al min tid, så jeg stadig har tid til at passe mit arbejde (når jeg er færdigudannet). Dette vil være med til at øge processen lidt, til at få de første ejendomme. Opdatering på disse vil komme når de er “up and running”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *