Økonomisk mål for 2020.

For at virkeliggøre sine mål skal man dele det med nogle eller skrive dem ned. Ved at skrive dem ned minder man sig selv om sine mål hver dag. Ved at dele dem med sine venner og bekendte får man nogle, som kan ”holde en i ørene”, når man selv glemmer sine mål. Derfor vil jeg i dette indlæg skrive om mine økonomiske mål for 2020.

Sent i 2019 begyndte jeg at investere en større del af det jeg havde indestående. Nedenfor under ”Nuværende”, fremgår det, hvad jeg har investeret indtil videre i de forskellige produkter.

Mål.

Mit mål for 2020 er at investere 210.000 kr. i udbytte aktier, 90.000 kr. i crowdlending og at have 70.000 kr. indestående på højrentekonti. På nuværende tidspunkt har jeg ca. 85.000 kr. i udbytte aktier, 35.000 kr. i crowdlending og 70.000 kr. indestående på højrentekonti. Min investering på højrentekonti har jeg valgt at fastholde, da jeg ser det som en sikker investering. Dermed er der et godt stykke vej til jeg er i mål, men 2020 er først lige begyndt.

Grunden til, at det lige præcis er 210.000 i aktier og 90.000 i Crowdlending er, at jeg med disse tal vil få ca. 2.000 i passiv indtægt hver måned. Samtidig med at det stemmer overens med den ratio jeg gerne vil have. Jeg vil nemlig gerne opnå en ratio på 70% i aktier og 30% i crowdlending. Denne vil selvfølgelig svinge, idet at jeg løbende vil lave investeringer, når jeg ser muligheder.

Hvis jeg finder en god aktie, kan det ske, at jeg ikke investerer i crowdlending i et stykke tid, da jeg vil investere alt det jeg kan i den pågældende aktie. Det samme kan dog ske med crowdlending, hvis jeg ser en god mulighed i dette. På det seneste har jeg haft svært ved at finde gode aktier. Derfor har jeg købt aktier, som har været lidt dyre, dog mener jeg stadig at disse er og vil være en god investeringer fremadrettet.

Aktie platforme.

Nordnet
Saxo investor
Etoro

Henover det næste år vil jeg gå væk fra Nordnet platformen og begynde at bruge Saxo investor i stedet. Dette skyldes, at de har lavere omkostninger på danske aktier samt amerikanske og europæiske. Yderligere, kan jeg bedre lide deres platform. Jeg vil dog stadig beholde mine investeringer på Nordnet og først sælge ud af disse, når jeg mener, at det kan betale sig.

Det betyder også, at jeg vil sælge de investeringer jeg har på Etoro. Her har jeg ikke haft lige så mange omkostninger, som jeg har haft på Nordnet. Der så derfor har jeg vurderet, at det godt kan betale sig at sælge dem. Det er bestemt en interessant platform og håber at andre platforme vil implementere nogle af deres funktioner som ,fractional shares (en del af en aktie, fx 0,33 apple aktier) og kurtage fri investeringer. Jeg regner derfor med, at jeg vil samle alle mine investeringer på Saxo investor.

Crowdlending platforme.

Sådan fungere Mintos

Mht. crowdlending vil mit fokus forblive på to platforme: Mintos og Crowdestor.

Grunden til dette er, at der for nyligt var ”uro” i crowdlending markedet grundet Kuetzal, som var en Crowdlending platform der gik konkurs. Derfor holder jeg mig til de platforme, som jeg kender, og som jeg anser som oprigtige. Her er Mintos den platform, som har den største markedsandel på ca. 40%. Dermed er det den største crowdlending platform der er.

Den anden platform, som jeg fortsat vil investere i, er Crowdestor. Jeg kan først og fremmest rigtig godt kan lide deres platforme og de muligheder, som de tilbyder. Yderligere, er de en mindre samt yngre platforme med et godt ry, da de konsekvent har været meget transparente overfor investorer.

Som udgangspunkt vil Mintos være den platform, som jeg investerer mest i, da jeg her kan få mine penge diversificeret mest. Det er også den største platform, og derfor finder jeg størst sikkerhed i at have de fleste af mine “crowdlending penge” ved dem. Dog er de også en af de crowdlending platforme med et lavere afkast. For mig er afkast ikke alpha omega, så længe jeg kan minimere min risiko markant. Jeg ved dog ikke helt endnu, hvilken ratio jeg vil investere i hver af de to platforme.

Kommenter gerne nedenunder, hvad dine mål for 2020 er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *