Udbytte aktier og hvorfor de er de bedste.

Billedresultat for dividend

En udbytteaktie er en aktie, som ofte vil have et højere udbytte end gennemsnittet. Når en virksomhed vælger at udbetale udbytte, så udbetaler den dette af sit overskud. Det betaler altså dig et udbytte (ofte 2-5%) for at holde denne aktie.

De aktier som udbetaler udbytte, vil ofte være aktier med et solidt fundament og som mener de har penge nok til at investere i vækst, men også til at udbetale til dets aktionærer.

Der er flere ”typer” af aktier, hvor udbytte aktier bare er en af disse typer. Der er dog en bestemt grund til, hvorfor jeg så godt kan lide disse. Grunden til dette er, at jeg på min vej mod økonomisk frihed skal skabe en passiv indtægts kilde og her vil udbytte aktier, være en af de kilder, hvorfra jeg vil få denne indtægt.

Sammenlignet med ejendomsinvesteringer er denne form for investering 100% passiv så snart du har købt aktien. Det kan dog være en udfordring at finde kvalitets udbytte aktier, især i Danmark.

Hvad definerer en GOD udbytteaktie?

For MIG er definitionen af en god udbytteaktie en som opfylder disse kriterier (gerne de fleste af dem)

  • P/E på maks 20
  • Udbytte % på 3-5%
  • Vækst i udbytte på 6-10%
  • Payout ratio på maks 50% (undtaget REITs, eller ældre virksomheder med utroligt godt fundament (Pepsi, Coca cola)
  • Haft voksende udbytte i + 10 år (gerne igennem den sidste recession)
  • Voksende EPS
  • Vækst i omsætning
  • Vækst i Nettoresultat

Der er flere databaser, hvor du kan finde information på disse tal. Som start kan du læse virksomheden årsrapport. En af de databaser jeg bruger meget er https://seekingalpha.com/ . De har utroligt meget information om diverse aktier, det kan dog være svært at finde meget information på nogle Danske aktier.

Hvis alle disse punkter kan tjekkes af, så er det ”garanteret”, at du har fundet en god og stabil udbytte aktive, som du kan investere i. Det sker dog sjældent at man støder på mange af disse aktier, hvorfor der ofte skal lempes på disse krav. Jeg har personligt selv betalt pænt for nogle udbytteaktier, men som Warren Buffet siger ”Price is what you pay, value is what you get”. Det er derfor helt ”OK”, at betale en pæn pris, så længe man får noget kvalitet for ens penge.

Fordele og fælder.

Et plus ved udbytte aktier er, at de ofte er mindre volatile(følsomme) end ”normale” aktier. Der vil altså være mindre udsving i prisen på udbytte aktier, end der vil ved ”normale” aktier (aktier som ikke betaler udbytte). Grunden til dette er, at noget af afkastet er ”forudsigeligt”, pga. udbyttet. Et andet plus er, at markedet ofte reagerer negativt, hvis en virksomhed vælger at skære i sit udbytte. Derfor vil virksomheder ofte gøre meget, for at holde deres udbytte på det samme niveau eller øge det yderligere.

En fejl mange ofte begår er, at de bliver fikseret på udbytte raten (%) og vil derfor gå efter højeste udbytte-procent. Det kan dog være en farlig fælde, da det høje udbytte kan være forårsaget af flere forskellige ting. Det kan ske at virksomheden det sidste år har udbetalt et ekstraordinært højt udbytte grundet et godt år og dermed vil virksomheden de kommende år, ikke betale nær så højt udbytte. Det kan også skyldes at virksomheden har en meget høj Payout ratio (omkring 85-100%). Hvilket indikerer at virksomheden ikke har meget at investere i, eller har en presset drift og måske bliver nød til at påtage sig gæld, for at opretholde den samme udbytte %. Man skal derfor, som tidligere skrevet overveje flere parameter inden man køber en udbytte aktier.

Pr 18.02.2020 har jeg 18 forskellige udbytte aktier. Disse består af danske, men også amerikanske aktier. Nedenfor kan du set et billede af alle mine aktier. Jeg har ikke fået udbytte på nogle af dem endnu, efter jeg flyttede over til Saxobank. Jeg kommer dog til at få udbytte fra nogle af dem i februar måned. Yderligere bliver marts den måned, hvor jeg modtager mest udbytte fra mine aktier, hvilket jeg ser frem til.

Danske og amerikanske udbytte aktier

I marts måned kan jeg se frem til udbytte fra følgende aktier: Realty income corp, MMM, Arbor realty trust, Carnival corp, Danske bank, Delta Air Lines, Pepsi, Pfizer, Kraft Heinz, Visa.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *